01/05: Holdmatch i Glumsø

Efter aflysning af første runde skulle 1. divisions holdet endelig ud at køre match. Søndag den 30. april kørte de to vildt spændende matcher.

<img src=”files/50cc-1div-30042006.jpg” alt=”Holdleder Jan Jacobsen med 1. divisionsholdet”>

I den første match mødte vi Outrup, Fredericia og Esbjerg. Outrup havde ikke meget at byde på, det lykkedes dog Outrups Rasmus Ager at score alle Outrups 4 point. Fredericia som i år har måttet sige farvel til bl.a. Andreas Lyager gjorde en pæn figur og kom igennem matchen med 23 heat point og dermed 1. match point.

Næ helt anderledes spændende var kampen mellem Esbjerg og Slangerup. Esbjerg stillede med et hold med så stærke navne som Kasper Hjelm, Jacob Fjord, Andreas Lyager og Nicklas Bach. I starten af matchen bølgede det frem og tilbage mellem Esbjerg og Slangerup, men fra og med heat 8 lå Slangerup hele tiden foran. Efter de ordinære heat var stillingen 36 til SSK og 35 til EMS. I superheatet fik SSK´s Frederik Jacobsen starten, skarpt forfulgt af Fredericias Martin Christensen og lige bagefter Andreas Lyager. I udgangen af sving to på anden omgang, ramte Martin et spor i banen, hvorefter han kørte ind i benet på Frederik, der måtte lukke af for ikke at vælte eller køre i hegnet, hermed blev der plads til Esbjergs Andreas Lyager på første pladsen efterfulgt af Martin Christensen og Frederik måtte tage til takke med en ufortjent 3. plads.

EMS 38, SSK 37, FMK 23 og OSC 4.

Michael Kvist Larsen 8

Daniel Bach Sørensen 8

Nicklas Clausen 10

Frederik Jacobsen 11 (5 heat)

I vores anden match mødte vi Holsted 1, Silkeborg og igen var Esbjerg med. Holsted 1 med Sam Jensen, Jacob Jensen Martin Hansen og Kasper Andersen var helt urørlige, de scorede i alt 42 point. Igen var der mere spænding om udfaldet mellem Slangerup og Esbjerg. Hele matchen igennem var der kamp til stregen. Efter heat 14 var afstanden mellem SSK og EMS kun 1 point i SSK´s favør. Daniel der i første match havde leveret hæderlige 2-taller i alle sine heat havde i denne match leveret både 0, 1 og 2 point i de 3 første heats, gik ud til heat 15 bed tænder sammen, lavede en okay start fra rød, og i sving 1 gjorde han sig bred og satte sig dermed i spidsen for feltet og blev der til det ternede flag svingede, så var vi foran igen. I heat 16 lavede Michael en enkelt pind og Esbjergs Kasper Hjelm lavede 2. Til superheatet havde vi således 2 points forspring, det kunne gå galt men hvorfor skulle det dog det. Nicklas Clausen havde kørt en flot match og blev sat ind for at køre superheatet, han tog starten og veg ikke fra første pladsen på noget tidspunkt.

HSK sluttede på 42 point, SSK på 25, EMS på 22 og SMS på 13 point.

Michael Kvist Larsen 4

Daniel Bach Sørensen 6

Nicklas Clausen 11 (5 heat)

Frederik Jacobsen 4

Det skal blive spændende at følge jer i sæsonen, vi glæder os allerede til næste match i Outrup på lørdag den 6. maj.