08/05: Holdmatch i Outrup

Kampgejst, viljestyrke, holdånd, spark mig bagi er bare et lille udpluk af holdleder Jan Jacobsens kommentarer efter en uhyggeligt intens og dramatisk holdmatch i Outrup lørdag den 6. maj.

<img src=”files/daniel06052006.jpg” alt=”Daniel får lufttur”>

Drengene skulle køre to matcher. I den første match, skulle vi møde Silkeborg, Holsted 2 og Fredericia. En ikke helt umulig opgave, men men men. I tredje heat måtte en overtændt Michael Kvist starte 20 meter bag snoren. Da starten så gik kørte og kæmpede han sig op til en 2. plads, men desværre skred han ud og væltede i allersidste sving før målstregen. Da snoren gik til dagens fjerde heat kom Daniel ikke rigtigt med, slet ingen kræfter i maskinen. Det var en rødøret mekaniker far, som måtte konstatere at choker kabler havde sat sig. Nu var vi bagud. Men så begyndte drengene at vise kampgejst og holdånd, alle kæmpede og fightede i hver eneste heat, da heat 16 var kørt havde drengene allerede sikret sig 3 match point.

SSK 3 Match point og 34 heat point

FMK 2 Match point og 30 heat point

SMS 1 Match point og 20 heat point

HSK2 0 Match point og 18 heat point

Nicklas Clausen 10

Frederik Jacobsen 8

Daniel Bach Sørensen 6

Michael Kvist Larsen 10 (5)

Drengene anden match skulle køres mod Herning, Fredericia og Holsted. Holsted som sædvanligt helt urørlige, men der var kamp om de sidste match point. I 4. heat styrtede Michael og blev kørt over bagfra. Heldigvis slap Michael fra uheldet med en skramme på hagen. Efter 4. heat havde vi kun 4 point, HSK 7, Hesk 7 og FMK 6. Michael skulle ud til start i heat 5 og viste at han havde rystet 4. heats styrt af sig og scorede 3 point. Daniel der i sine to første heat kun havde scoret 2 point, var så overtændt til sit tredje heat at han væltede i ryttergårdens perlegrus, et uheld som kom til at koste dyrt. Daniel lavede ellers en udmærket start og lå til 2 point, men på anden omgang viste uheldet fra ryttergården sig, benzinhanen var lukket og Daniel blev noteret med et R. I heat 14 skulle Daniel ud igen, han lavede en okay start og holdt godt på, men på tredje omgang ramte HSK´s Jacob Jensen et hul og kørte lige ind i Daniel. Et grimt styrt og en forslået hånd, gjorde at Daniel ikke kunne stille til omstart. Michael blev sendt ind for at køre heatet, som han vandt komfortabelt. I heat 16 lykkedes det ikke Niclas at score point, egentligt helt utroligt for Niclas havde ellers kørt en helt fantastisk og flot match. Stilling efter heat 16 var at Holdsted havde 36 point, Herning og Slangerup 21 point og Fredericia havde 18. Taktikken var nu at Herning skulle holdes bagved, Nicklas blev sendt på banen og alle bad til at vi måtte blive forskånet for mere dramatik og uheld. Heldigvis lykkedes det Nicklas at holde Hernings kører bag sig og med bare et enkelt heat point sikrede Nicklas Slangerup 2 match point.

Holdleder Jan Jacobsen var efter matchen helt oppe at køre, drengene fik på tur lov til at sparke Jan bagi. Aldrig før har jeg set en holdånd og kampgejst som på dette hold, med de uheld, mekaniske problemer og styrt ville mange være knækket. Men de her drenge, har idag vist sig som sande speedway kørere, der med fairplay og viljestyrke satte sig på 2. pladsen. En sejr i sig selv, når man ser at vi var oppe mod de allerbedste microspeedway kørere i Danmark.

HSK 3 match point og 39 heat point

SSK 2. Match point og 22 heat point

Hesk 1 Match point og 21 heat point

FMK 0 Match point og 20 heat point

Nicklas Clausen 8 (5)

Frederik Jacobsen 4

Daniel Bach Sørensen 2 (3)

Michael Kvist Larsen 8 (5)

Deprecated: Creation of dynamic property WP_Query::$comments_by_type is deprecated in /customers/d/4/d/dads.dk/httpd.www/speedway/wp-includes/comment-template.php on line 1528