2. plads ved Sjællandsmesterskaberne

Årets Sjællandsmesterskab blev afviklet over to dage på Slangerup Speedway Center. Daniel havde sat næsen op efter mesterskabet, men en meget tætkørt match gjorde det meget svært.

<img src=”files/sm2006.jpg” alt=”Daniel blev toer ved Sjællandsmesterskaberne 2006″><br>

SM blev i år kørt efter 13 mands heat skemaer og start numrene blev fundet ved lodtrækning. Daniel lagde godt ud med en heat sejr i sit første heat. I hans andet heat skulle han vinde over Rasmus Larsen fra MSM, som havde to heat sejre med til start, Daniel lavede da også en perfekt start og kørte heat sejren hjem.

I sit 3. heat skulle Daniel møde nogle på papiret overkommelige kombattanter. Men en helt utroligt tændt Senna T. Hansen tog starten og lavede ingen fejl, så Daniel måtte tage til takke med 2 point.

I sit sidste heat skulle Daniel vinde for at kunne sikre sig en omkørsel om 1. pladsen. Daniel skulle møde Rasmus Svendsen, som i sine første heat ikke havde fået for mange point, årsagen viste sig at være problemer med den ene knallert, for i dette heat vandt Rasmus Svendsen, der var kommet ud på en ny knallert, hvilket så også betød at matchen var afgjort.

Sjællandsmester 2006 Rasmus Larsen MSM

2. plads Daniel B. Sørensen SSK

3. plads Rasmus Svendsen MSM

4. plads Senne T. Hansen SSK

Før pokalerne blev uddelt måtte de tre bedste lige igennem en udvidet teknisk kontrol. Der blev dog ikke fundet uregelmæssigheder nogen steder.

Daniel var naturligvis ærgerlig over ikke at vinde mesterskabet, men trøstede sig med at han vandt over mesteren i deres indbyrdes heat.

Deprecated: Creation of dynamic property WP_Query::$comments_by_type is deprecated in /customers/d/4/d/dads.dk/httpd.www/speedway/wp-includes/comment-template.php on line 1528